Exigum

Exigum: DN Solutions (tidl. Doosan) er det oplagte valg

Lettiske Exigum har inden for få år investeret i syv DN Solutions-maskiner. Exigum har valgt DN Solutions på grund af den samlede pakke bestående af pris, kvalitet og kundeservice.

 

Exigum logo

 

 

 

 

 

 

 

 

Exigum Doosan

Høje krav til præcision

Når lettiske Exigum, der laver maskindele til blandt andet medicinalsektoren, den optiske branche og industrien, skal købe maskiner, er listen over krav lang.

Exigum producerer nemlig komplekse dele, så kravene til præcision er høje.

“At levere til de sektorer, som vi gør, forudsætter, at vi kan arbejde meget præcist. Vi leverer dele, der kræver en tolerance på +/- 0,004 mm, så det skal vores maskiner kunne leve op til. Og det kan vores DN Solutions-maskiner,” siger Kārlis Krūmiņš, CEO i Exigum.

Fungerer ikke kun i teorien

De dele, Exigum producerer, består af forskellige materialer fra aluminium over stål, rustfrit stål og værktøjsstål til messing. Det stiller krav til maskinparken, som både skal kunne levere i forhold til præcision og volumen.

“Vi er afhængige af, at vores maskiner er pålidelige og driftsikre. Nedbrud er kritiske, så vi skal kunne stole på kvaliteten. Den sikkerhed får vi med DN Solutions,” siger Kārlis Krūmiņš, der lægger vægt på, at DN Solutions beviser sit værd i produktionshallen og ikke bare på papiret.

“Én ting er teorien og specifikationerne – noget andet er realiteterne, når maskinerne kører. Det er på gulvet, når der skal produceres mange elementer ved høj hastighed, vi kan se, om tingene fungerer. Og det gør vores DN Solutions-maskiner.”

Kārlis Krūmiņš, CEO i Exigum

Brugervenlig software

Exigum fik i begyndelsen af 2020 leveret fire maskiner og i primo 2022 blev maskinparken udvidet med yderligere tre maskiner, herunder både 5-aksede bearbejdningscentre og mulitiaksede drejebænke.

“Vi har valgt DN Solutions-maskiner, fordi de kan det, de skal, til en fornuftig pris. Vi anser DN Solutions for at være et mærke på linje med de ypperste i branchen, så valget var ikke svært,” siger Kārlis Krūmiņš.

Exigum har valgt styringer baseret på FANUC-software, og ifølge CEO’en skyldes det den højre grad af brugervenlighed.

“Samtidig er FANUC ret udbredt i Baltikum, så for mange operatører er det nemt at bruge styringerne,” siger Kārlis Krūmiņš.

Close up CNC

Kundeservice i højsædet

For Exigum har det været afgørende i valget af maskinleverandør, at kundeservicen er i højsædet.

“I Exigum er nøgleordene kvalitet, effektivitet og kapacitet. Vi skal levere de bedste produkter, og det skal foregå på den mest effektive måde. Samtidig skal vi kunne producere store mængder på kort tid. Derfor er det forretningskritisk for os, at vores maskinleverandør kan løse akutte problemer med det samme. Og på det område leverer Duroc Machine Tool bare varen,” siger Kārlis Krūmiņš, der er yderst tilfreds med samarbejdet:

“Vores erfaringer med Duroc Machine Tool er yderst positive. De har et virkelig professionelt og kompetent team, og de ved bare, hvad de laver. Selv de mest komplekse spørgsmål fra vores teknikere bliver besvaret med det samme. Derfor anbefaler vi ofte Duroc Machine Tool til andre virksomheder, og det vil vi blive ved med.”

Maskinleverandør Danmark


Vil du høre mere?

Kontakt Kim og hør mere om den aktuelle case. Vi er altid klar på en snak om CNC-maskiner og arrangerer gerne referencebesøg.

Kim Glad Andersen
Sales Manager | Nord
+45 30 34 00 96
kim.glad@duroc.com

 

Rasmus Nørregaard Duroc Machine Tools

keyboard_arrow_up