EME fortsætter investeringerne

(Artikel fra Teknovation)

EME Hydraulic fik i marts 2022 leveret årets anden Doosan CNC-drejebænk til produktionen i Sønderborg, og en tredje, nu dog som en DN Solution, er på vej.

 

 

 

 

 

 

 

Fra højre forrest er det direktør Jesper Rose Provstgaard, operatør Leif Manser, operatør Kasper Birkelund, sammen med Area Sales Manager ved Duroc Machine Tool Henrik Blaabjerg, foran de to første DN Solutions Lynx2100 LSYB-maskiner ud af tre.

Kristina og Jesper Rose Provstgaard, der sammen ejer EME Hydraulic ApS, har igen i år haft godt gang i maskininvesteringer såvel som ansættelser i produktionen. Beskæftigelsen er på et år vokset med 50 procent, så medarbejdersiden nu runder 30 ansatte, hos virksomheden, der løser en bred vifte af opgaver inden for hydraulikområdet.

Der er en branche, som firmaet har samlet mere end 45 års erfaring inden for, også i forhold til reparation og fremstilling af hydrauliske cylindre. Men, de senere år er der også tilkommet et voksende segment med spåntagende underleverandørarbejde til industrien i øvrigt. Og det står nu for omkring 60 procent af omsætningen, fortæller Jesper Rose Provstgaard.

I år er der desuden sket en markant forandring på maskinsiden hos Sønderborg- virksomheden.

Firmaet har valgt at implementere et maskinfabrikat på bearbejdningssiden i form af CNC-drejebænke fra sydkoreanske DN Solutions.

Nærmere bestemt er der hen over foråret kommet to Lynx2100 LSYB-maskiner på plads i det sønderjyske med endnu en undervejs.

De er leveret af den danske forhandler Duroc Machine Tool A/S i Randers efter sparring med Area Sales Manager, Henrik Blaabjerg.

På specifikationssiden kan blandt andet nævnes en værktøjspakke med roterende værktøj fra tyske Eppinger, Tool Load Monitoring (værktøjsovervågning), modspindel, fræsespindel med 20 bars indvendig køling, diameter 65 millimeter gennemboring, Hainbuch-spændetænger og emneudkast på bånd for afladning af færdige emner langs maskinen.

Desuden er maskinerne på automationssiden blevet le- veret med stangladere fra italienske Top Automazioni, gennem den danske forhandler Tryl Værktøj ApS, hvilket også er et ikke før anvendt fabrikat hos virksomheden.

”Vi ville gerne prøve noget nyt, og efter de første to maskiner er kørt ind, er vi betemt godt tilfredse med det, der er leveret, såvel som hastigheden, de er kommet med, efter ordren blev underskrevet,” siger Jesper Rose Provstgaard, og fortsætter:

”Dertil har vi fået rigtig god service fra Durocs serviceafdeling, der har været gode til at hjælpe med det samme, når behovet har været der”.

”Dertil har vi fået rigtig god service fra Durocs serviceafdeling, der har været gode til at hjælpe med det samme, når behovet har været der”.

Jesper Rose Provstgaard

Vil du høre mere?

Kontakt Henrik og hør mere om den aktuelle artikel. Vi er altid klar på en snak om CNC-maskiner og arrangerer gerne referencebesøg.

Henrik Bach Sørensen
Sales Manager | Tools & Oil
+45 42 48 07 40
henrik.bach@duroc.com

 

keyboard_arrow_up