Doosan Multitasking-drejebænk til Danitech

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var smil på læben hos produktionschef Hardy Johansen, Danitech, da han fik installeret Doosan (Nu - DN Solutions) TT2100SYYB-Multitaskingcentret af Duroc Machine Tool.

 

(Artikel fra Teknovation)

Den danske hydraulikkoncern Danitechs afdeling for spåntagende bearbejdning Danitech Production er spcialister i automatdrejning og langdrejning og råder over en maskinpark på over ti CNC-drejecentre, hvoraf de fleste er med stangladning.

 

 

Udover det høje automationsniveau på selve CNC- maskinerne har virksomheden opdateret en række maskiner med robotarme, moderne magnetfiltre, produk- tionsbånd med mere med henblik på at sikre en effektiv og ensartet produktion.

Det største drejecenter i værkstedet er indrettet med 12 værktøjsstationer og fir- maet er hermed i stand til at bearbejde rør op til diameter 115 millimeter, og stempelstænger op til diameter 110 millimeter.

Senest er der kommet en tilføjelse til på multitaskingsiden med installationen af et Doosan (DN Solutions) TT2100SYYB- drejecenter valgt efter rådslagning med Sales Manager hos Duroc Machine Tool Torben Lykke.

Med maskinen får Haderslevvirksomheden mulighed for at køre emner fra stang op til diameter 81 millimeter med to spindler og revolvere i indgreb. Dertil er centret udstyret med Y-akse på øvre såvel som nedre BMT65-revolver med 12/24 index. På maskinen indgår desuden et robotinterface, der efter planen vil gøre det muligt at indkøre maskinen i en automationscelle med henblik på produktion af et specifikt kundeemne.

Den primære beskæftigelse i værkstedet er hydraulikcylindre i et væld af forskellige størrelser og til mange forskellige formål. Ofte er bearbejdningspecialisterne også med til at udvikle maskiner og anlæg sammen med virksomheden kunder.

Dette er gjort muligt med den tilknyttede konstruktionsafdeling, hvor speciale og prototypecylinder bliver konstrueret i 3D Cad-format.

3D-METALPRINT PÅ VEJ

Danitechkoncernens udviklingsafdeling arbejder udover de spåntagende processer med mulighederne for produktion med 3D-print. I foråret annonceredes det således, at de arbejder på at kunne skræddersy hydraulikkomponenter ved hjælp af 3D-metalprint.

(Artikel fra Teknovation)

 

Vil du høre mere?

Kontakt Henrik og hør mere om den aktuelle artikel. Vi er altid klar på en snak om CNC-maskiner og arrangerer gerne referencebesøg.

Henrik Bach Sørensen
Sales Manager | Tools & Oil
+45 42 48 07 40
henrik.bach@duroc.com

 

keyboard_arrow_up