RK Industries optimerer produktionen med DVF 5000, paletteløsning og Puma 600LM
Hos RK Industries har de i mange år været en alsidig underleverandør til både vind-, medico- og andre industrivirksomheder.
Med stigende efterspørgsel på mere komplekse emner stod de overfor en udfordring: hvordan kunne de øge deres kapacitet, sikre høj kvalitet og samtidig frigøre ressourcer i produktionen?
Investeringen i 5-akset bearbejdning
For at imødekomme de voksende krav investerede de i en DVF 5000 fra DN Solutions, en avanceret 5-akset maskine.
Med investeringen i en 5-akset maskine betyder det, at de nu kan bearbejde komplicerede emner i ét opspænd. Resultatet er kortere omstillingstid, højere effektivitet og bedre overfladekvalitet.
“Hvor vi før brugte mange timer på opsætninger i en 3-akset maskine, kan vi nu løse opgaven i én arbejdsgang. Det gør arbejdet langt mere effektivt,”
fortæller Mikkel Gertsen, industritekniker hos RK Industries.
Frihed i hverdagen
Med paletteløsningen kan de nu planlægge otte emner ad gangen og maskinen kan fortsætte ubemandet, selv efter arbejdsdagen er slut.
Det frigiver tid til andre opgaver og giver en langt større fleksibilitet i produktionen.
“Det har givet en utrolig frihed i vores dagligdag. Vi kan køre ubemandet og få frigjort hænder til andre opgaver,” siger medejer Rasmus.
Puma 600LM – styrker kapaciteten
Som en vigtig del af setuppet har RK Industries også investeret i en Puma 600LM.
Maskinen blev tilpasset i samarbejde med Duroc Machine Tool, så den kunne håndtere netop de emner, virksomheden producerer.
“Puma 600LM giver os ekstra kapacitet på de større emner, og sammen med DVF 5000 har vi nu et setup, der dækker både kompleksitet og volumen,” fortæller Rasmus.
Stærkt samarbejde med Duroc Machine Tool
Implementeringen af både DVF 5000 og Puma 600LM er sket i tæt samarbejde med Duroc Machine Tool. Vores specialister har hjulpet både med tilpasning af maskinerne, undervisning og løbende support.
“Både service- og salgsafdelingen har været klar, når vi havde spørgsmål. Uanset om det gjaldt nye eller brugte maskiner,” fortæller Rasmus.
Med investeringen i DVF 5000, paletteløsningen og Puma 600LM står RK Industries stærkere end nogensinde.
Virksomheden kan producere mere med færre ressourcer, sikre høj kvalitet og imødekomme kundernes stigende behov for komplekse løsninger.
Har du brug for rådgivning?
Vi er klar på en dialog om CNC-maskiner og arrangerer gerne reference besøg.
Kim Glad Andersen
Sales Manager
+45 30 34 00 96
kim.glad@duroc.com
Unnaryd Modell
Se hvordan Unnaryd Modell øgede kapaciteten med et horisontalt bearbejdningscenter, DN Solutions NHP 5000, og Fastems FPC-1000 palleautomationssystem.
Mincon
Mincon Finland, der ligger i Ylöjärvi, har samarbejdet med Duroc Machine Tool i mere end ti år. Gennem samarbejdet har Duroc Machine Tool leveret adskillige maskiner til Mincon og løbende bidraget til at optimere og automatisere produktionen.
RK Industries løfter produktionen med DVF 5000, paletteløsning og Puma 600LM
RK Industries optimerer produktionen med DVF 5000, paletteløsning og Puma 600LM. Resultatet er højere kapacitet, fleksibilitet og kvalitet.
Automatiseret CNC-drejecelle hos Nilpeter | Duroc Machine Tool
Se, hvordan Nilpeter forbedrer præcision, effektivitet og ubemandet produktion med to DN Solutions PUMA SMX 3100SL-drejecentre og Fastems-automation.