
Duroc Machine Tool Experience Center i Malmø
Duroc Machine Tool Group bygger ny hub, der vil fungere som koncernens nye teknologiske og kommercielle samlingspunkt for kunderne i Norden og Baltikum
Pressemeddelelse
Randers, 7. Maj 2025
Duroc og Galjaden Fastighets bygger nyt Experience Center for Duroc Machine Tool i Malmø
Duroc AB og Galjaden Fastighets AB har indgået et samarbejde om at etablere et nyt, topmoderne Experience Center for Duroc Machine Tool-gruppen. Ejendommen opføres i Jägersro-området i Malmö og vil fungere som koncernens nye teknologiske og kommercielle samlingspunkt i Norden og Baltikum.
Byggeriet sker via det fælles ejendomsselskab Duraden Fastighets AB, som ejes af Galjaden Fastighets AB og Duroc AB – hvor Duroc har en ejerandel på 49 %. Købsaftalen med Malmø Kommune er underskrevet, og overtagelsen af ejendommen forventes gennemført i juni 2025. Centret forventes at stå færdigt i løbet af efteråret 2026.
Et strategisk knudepunkt i Øresundsregionen
Duroc Machine Tool er en af de førende leverandører af værktøjsmaskiner, skærende værktøj, teknisk support og service til fremstillingsindustrien i Norden og Baltikum. Koncernen er aktiv i syv lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen – og repræsenterer omkring 60 internationalt anerkendte brands, herunder DN Solutions, en af verdens største producenter af bearbejdningsmaskiner.
Det nye Experience Center bliver en vigtig strategisk satsning for DMT. Med sin placering i Øresundsregionen skal centret styrke den geografiske tilstedeværelse, forbedre kundetilgængeligheden og understøtte den fortsatte forretningsudvikling på tværs af hele regionen.
Om Duroc Machine Tool Experience Center
Fokus på teknologi, service og relationer
Det kommende byggeri bliver på over 3.000 m² og kommer til at rumme både showroom, test- og turnkey-områder, lager- og logistikfaciliteter samt moderne kontor- og konferenceområder. Centret vil danne ramme om demonstration af den nyeste teknologi inden for spåntagende bearbejdning og give kunderne mulighed for at opleve skræddersyede løsninger i praksis.
En platform for innovation, forretning og samarbejde
– Vi er stolte over at kunne realisere denne etablering i tæt samarbejde med Malmø Kommune. Det nye Experience Center bliver ikke kun en strategisk ressource for Duroc Machine Tool Gruppen – det bliver også en attraktiv platform for teknologi, forretning og relationer, udtaler Søren Gerber, administrerende direktør i Duroc Machine Tool.

For mere info, kontakt venligst:
Søren Gerber
Group CEO, Duroc Machine Tool
soren.gerber@duroc.com
+45 21 39 11 19

Duroc Machine Tool Experience Center i Malmø
Duroc Machine Tool Group bygger ny hub, der vil fungere som koncernens nye teknologiske og kommercielle samlingspunkt for kunderne i Norden og Baltikum

Duroc Machine Tool byder Michael Kron velkommen som ny Group Sales Director
Vi er glade for at byde Michael Kron velkommen som ny Group Sales Director hos Duroc Machine Tool med tiltrædelse den 3. februar 2025.

Åbent Hus og Danmarkspremiere i Randers
Duroc Machine Tool inviterer til Åbent Hus d. 24-26 februar 2025

Welcome to EMO trade fair in Hannover 2023!
Duroc Machine Tool will be attending the EMO fair from the 18th to the 23rd of September. We look forward to sharing our latest innovations and solutions with you.