FPT styrker Durocs nordiske forretningsmodel
Pr. maj 2021 er Duroc Machine Tool nu italienske FPT’s repræsentant i hele Norden, herunder også i Danmark, hvor FPT-programmet fremhæves som et perfekt supplement til DN Solutions (før - Doosan), ligesom det allerede gør sig gældende i Sverige og Norge, understreger Group CEO Søren Gerber, som også kan glæde sig over de seneste års øvrige opgraderinger i firmaet.
Service- og salgsorganisationerne i de enkelte lande, hvor Duroc Machine Tool opererer, er blevet markant styrket, og en stribe funktioner er blevet samlet i koncernen, så det nu er den samme virksomhed, man møder i Baltikum, Finland, Norge, Sverige og Danmark. Og samtidig har man skabt en dynamisk organisation, der altid kan supportere lokalt, understreger Søren Gerber:”Vi har ikke behov for svenskere til at sælge maskiner og værktøj i Danmark, men omvendt, så er effektiv og hurtig service bestemt noget, der godt kan understøttes på tvræs af landegrænserne,” siger Søren Gerber, og fortsætter:
”De separate afdelinger i landene har alle forudsætningerne for at supportere vores kunder på den bedst mulige måde. Og når behovet for specialistkompetencer indimellem opstår, kan vi trække på ressourcer på tværs af landene, som gør os i stand til altid at levere den bedste service til vores kunder uanset et projekts størrelse og kompleksitet, og det er et rigtigt stærkt parameter”.
Duroc Machine Tools Group CEO Søren Gerber (t.v.) og Group Marketing Manager Søren Kronborg (t.h.) i Randers-showroomet ved en Doosan-cobot, som er en anden af de spændende ting, som sammen med FPT nu skal i yderligere fokus i Danmark.
”At vi er én virksomhed skal desuden understøttes gennem vores virksomhedsprofil og visuelle identitet - den arbejder vi også målrettet på at optimere og ensarte. Vi har nu også DN Solutions seneste Cobots i produktprogrammet, når det gælder robotløsninger, der skal anvendes i metalindustrien, hvilket passer som fod i hose til den udvikling, som Duroc Machine Tool aktuelt befinder sig i: ”Vi har flere steder, herunder også i Danmark, leveret komplette og nøglefærdige produktionsceller, hvor vi har samarbejdet med eksterne robotintegratorer. Det kan vi nu udvide med også at tilbyde det hele i én DN Solutionsløsning, hvor vi kan implementere maskiner og robotter i én løsning med DN Solutions produkter som omdrejningspunkt,” fastslår Søren Gerber.
”Når behovet for specialistkompetencer indimellem opstår, kan vi trække på ressourcer på tværs af landene, som gør os i stand til altid at levere den bedste service til vores kunder uanset et projekts størrelse og kompleksitet, og det er et rigtigt stærkt parameter”. fortæller Søren Gerber, Group CEO.
DN Solutions og FPT i hele norden
I en årrække har Duroc Machine Tool repræsenteret italienske FPT i Sverige og Norge. Koncernen har længe haft en ambition om at strømline landenes produktmix, og tidligere på året blev der truffet en strategisk beslutning om kun at have ét maskin-brand, hvor DN Solutions range ophører, og her var FPT et oplagt valg. Det betyder, at Duroc Machine Tool er eneforhandler og registreret servicepartner af FPT i Norden, og dermed har virksomheden nu mulighed for at tilbyde et endnu stærkere serviceteam med endnu flere udannede FPT-teknikere, som selv sagt kommer kunderne til gode. ”Italienerne har selv set fordelen i én nordisk repræsentant, og grundet vores gode resultater og det naturlige samspil med de øvrige agenturer, så er vi formentlig pr. maj i luften i hele Duroc Machine Tools område med DN Solutions og FPT,” siger Søren Gerber.
Det betyder også, at Duroc Machine Tool fremadrettet har service og salg af FPT i Danmark og naturligt styrker sig på området, der blandt andet har stor appel blandt en række vindmølleindustrikunder herhjemme.Væsentligt er det, at alle serviceteknikere, der sendes ud, er fuldt opdaterede på de maskiner, som de skal servicere, og de forberedelser er allerede gjort, understreger Søren Gerber, og afslører samtidig, at nu skal Søren Kronborg så i gang med en række nye markedsføringsmæssige initiativer, der skal manifestere Duroc Machine Tools forretningsposition i markedet med agenturet for både DN Solutions og FPT.
FPT styrker Durocs nordiske forretningsmodel
Pr. maj 2021 er Duroc Machine Tool nu italienske FPT’s repræsentant i hele Norden, herunder også i Danmark, hvor FPT-programmet fremhæves som et perfekt supplement til DN Solutions (før - Doosan), ligesom det allerede gør sig gældende i Sverige og Norge,
IRON Pump: Øget kapacitet & effektivitet med Doosan NHP 8000
IRON Pump har investeret i en Doosan NHP 8000 med palettesystem for at øge kapaciteten og effektivisere produktionsprocesserne.
DN Solutions NHP5000 på plads ved KS Maskinteknik
Et DN Solutions (før - Doosan) horisontalcenter NHP5000 er udset til at optimere produktionen hos KS Maskinteknik A/S, der er beliggende på Nordre Kaj i Frederikshavn.
Exigum: DN Solutions (tidl. Doosan) er det oplagte valg
Lettiske Exigum har inden for få år investeret i syv DN Solutions-maskiner. Exigum har valgt DN Solutions på grund af den samlede pakke bestående af pris, kvalitet og kundeservice.